Velkommen til Inge Willsen Design Blog

Find mig også på Hobbyjunglen

søndag den 15. januar 2012

Hvad sker der opdatering.

Den 16. December 2011 fyldte min kære storebror 50 år og til den lejlighed ville jeg lave noget specielt, der er kun os to søskende :)

Det hele startede med, at det skulle have været et ret specielt kort, men, det som jeg gerne ville have på kortet kunne ikke være der, det skulle være lidt nostalgisk på en speciel måde, bringe minder fra vores barndom og ungdom frem.

Jeg kom så til at sidde og stirre på en lille firkantet kasse og ideen blev født, et hus, selvfølgelig, et hus hvor det både udvendigt som indvendigt skulle have forskellige miniature ting der kunne minde ham om den tid.

Det inderste skulle indholde ting som han havde på sit værelse, næsten som det så ud, og midt i det hele skulle der så være en god flaske, og taget skulle være låget til hele kassen, og kunne tages af.

Men da jeg begyndte opdagede jeg hurtigt at selve kassen ikke var brugbar, i stedet regnede jeg målene ud og begyndte at skære siderne og alle delene ud af bogbinderpap, dem der ikke kender bogbinderpap skal jeg lige hilse at sige, det er ret hårdt at skære i fordi det er tykt og kompakt, men ideelt til projekter der skal være lidt ekstra stabile.

Så jeg fik lavet delene, guskelov skar jeg ikke forkert i første forsøg og stille og roligt tog det hele form efterhånden og nye ideer kom til med huset undervejs.

Alle miniaturedelene blev bestilt hjem fra England og USA også de forskellige die cuts fik jeg hjem fra England ... hvor jeg dog bare elsker Ebay :D

Huset var ikke det eneste jeg lavede til ham, jeg lavede også et lille tag-album, og sådan et skal jo også have et sted at bo i, så jeg måtte skræddersy en æske til det.

Kort og tags til de andre gaver lavede jeg også selv.

Men jeg vil lade billederne tale for sig selv.
Og for at hvert indslag ikke bliver for stort og voldsomt vil jeg opdele dem så det kun berører en del ad gangen.

Ydermere har mine forældre Guldbryllup, til dem har jeg lavet et specielt kort og typisk mig, så blev det også lidt omfattende, men dog som kort, og få dage efter fylder min mor så 70 år og dertil skulle der jo også et extra kort til :D

Disse kort kommer også som indslag for sig selv.

Ja, Januar er en stressende måned for mig, for oveni alt dette har jeg tre kort der skal laves til pigefødselsdage fra Freya's klasse, så jeg keder mig bare ikke.

Så fordi der ikke har været indslag her i laaaaang tid, er ikke fordi jeg ikke har lavet noget, det er bare fordi der er så meget af det at jeg ikke har nået at finde tiden til at redigere og ordne billederne af projekterne, men med denne meddelelse her, vil jeg fortælle jer, at der kommer billeder, de er på vej, så tak for jeres tålmodighed :)







***

Ingen kommentarer:

Send en kommentar